Bonding-brok om penge

Bonding-brokker du om penge?

Kender du det?

Du er sammen med din familie eller dine nærmeste venner og samtalen kommer ind på penge eller snarere manglen på samme

Det kunne lyde nogenlunde sådan her;

Det er godt nok blevet dyrt at køre bil, benzinen stiger og stiger!
Chefen vil ikke give mig og mine kollegaer lønforhøjelse selvom firmaet tjener masser af penge! 
Bankerne tjener styrtende på gebyrer og renter og hvem betaler?
Nu er mælken er igen steget!
De er helt sikkert ikke kommet reelt til pengene!
Vi bliver flået i SKAT og de rige slipper! 

Bonding-brok er når vi finder et emne som vi kan blive enige om at brokke os over, det giver en dejlig følelse af samhørighed og vi er sjældent bevidste om vores eget bidrag til brokken.

Hvis det føles fantastisk at brokke sig om penge er det oftest fordi vi søger fællesskabet og fordi vi dermed bliver fri for at gøre noget ved vores egen penge-situation – det er jo ikke vores skyld (læs ansvar)

Har du lyst til at få et andet forhold til dine penge?

Så prøv den næste måneds tid at lægge mærke til hvad du og din omgangskreds siger over penge, er det noget lignende det ovenstående?

Det kan virke overvældende at modsige sine venner og families penge-brok – men du kan i stedet starte med at tie eller skifte emne og dermed være med til at stoppe brokkeriet som kun fører til mere negativ energi omkring penge.

– og som det er med tyngde kraften så virker loven om tiltrækning også hver gang

Vi får mere af det vi fokuserer på…..

så hvorfor ikke vælge at fokusere på glæden ved de penge du allerede har 😊