Hvorfor du skal betale din parkerings- eller fartbøde med det samme.

Kender du det?

Du har været inde for at handle og er tilbage på parkeringspladsen ved din bil, glad sætter du dig ind i bilen og du glæder dig til at komme hjem, men hvad er det der sidder der i forruden – en parkeringsbøde PIS, PIS du kigger dig omkring for at finde synderen (parkeringsvagten). Din første tanke er, hvor kan jeg klage, de skilte var ikke tydelige nok, lidt efter bebrejder du dig selv hvorfor du var så dum at overse parkeringsreglerne. Hjemme igen og bøden bliver smidt i en skuffe, men den er ikke glemt – hele aftenen bruger du til at ærgre og brokke dig.

For en uge siden parkerede jeg på en parkeringsplads hvor der indtil for nylig var 2 timers gratis parkering. Da jeg kom tilbage fra byen havde jeg fået min allerførste parkeringsbøde kr. 780,- Øv, øv. Min første tanke var at klage, hvordan kunne de pludselig lave om på reglerne med nogle dumme små skilte, men efter at have sundet mig skruede jeg op for musikken kørte hjem, betalte regningen og glemte alt om parkeringsbøden (jeg fortalte det ikke nogen om den)

Derfor er mit råd til dig;
Glem alt om at klage, du får yders sjælden ret, du bruger en masse negativ energi på noget der ikke kan ændres, du risikerer at få rykkere og dermed yderligere omkostninger – derfor betal straks, gem kvitteringen væk og glem alt om det.
En god huskeregel hvis du vil glemme noget negativt –  spørg dig selv om du vil gå ind og se en dårlig film igen og igen.